Vi pakker miljøvenligt!

Hos Viniko ApS føler vi os forpligtet til at bidrage til bæredygtig forretning, der har miljøet i fokus. 

Helt konkret pakker vi så vidt som muligt din bestilling i genanvendt emballage. Vi gemmer de pakker vi får ind fra vores leverandører og pakker gerne vores bestillinger i godkendte, genbrugte papkasser.

Det pakkefyld vi får hjem ved bestillinger genbruges til 100% og vi sørger altid for at minimere brugen af plastik. 

Ingen plastik

Vi har et mål om at være plastikfri i vores pakkecenter. Selvfølgelig pakker vi varer, der kan tage skade under transport, ind i bobleplast, men vi forsøger at holde dette til et absolut minimum og vi genbruger gerne det bobleplast vi får hjem til at pakke netop din pakke forsvarligt. 

Vi bruger altid genanvendt pakkefyld til sikker transport. Vores papiraffald, fra f.eks. labelmaskinen, bruges derudover flittigt til pakkefyld af mindre forsendelser. 

Når du handler hos os kan du være sikker på, at vi bevidst har gjort os tanker om at minimere brugen af plastik og købt fyld, til fordel for miljøet. 

Som dans virksomhed har vi et ansvar om at være miljøbevidste og det har vi i høj grad tænkt os at indfri. 

Du får ikke reklame

Du får ingen ekstra papirreklame med din pakke - også af miljøhensyn, da vi ikke synes, at vi kan være det bekendt at fylde pakken med en masse reklame, som alligevel ryger ud i skraldespanden. Vi vil af disse årsager gerne bede dig om modtage vores tilbud og nyheder digitalt, så vi har mulighed for at beholde dig som god kunde - på en forsvarlig og samvittighedsfuld måde. 

Vi genbruger

Vores emballage, der ikke kan genanvendes, i tilfælde af, at emballagen f.eks. har taget skade ved transport eller udpakning, genbruges såvidt som muligt i form af at vi bruger pap-strimler til f.eks. pakkefyld.

Helt uduelig emballage og andet affald i vores drift bliver afhentet af Faaborg Midtfyn kommunes genbrugsordning til viderebehandling og recycling. Vi arbejder hen imod at være 100% bæredygtig og vil på alle led og kanter være med til at bidrage til fremtidens Danmark. 

CO2 neutral

Endvidere er vores IT systemer - det man kalder CO2 neutral, da vi er med i projektet CO2 neutrale hjemmeside. Vi vil med denne ordning nærme os et skridt til vores mål om at være 100% bæredygtig og støtter dermed vind- og solcelle projekter i Danmark, som opvejer vores strømforbrug i virksomheden. 

 Du kan se vores certifikat for deltagelse i CO2 neutralt website når du klikker på billedet. 

Med venlig hilsen

Torben Schmidt, direktør Viniko ApS